Book ophold
Book ophold
23.01.2020

Medarbejder til webshop og butik

Vi søger en teamplayer der vil være med til, at være én af drivkræfterne bag Himmerland Golf & Spa Resorts udvikling og drift af webshop og vores fysiske butik.

Webshop – teamplayer – Vi mangler dig

Proshoppen, Himmerland Golf og Spa Resort A/S, søger medarbejder til webshop og butik

HIMMERLAND GOLF & SPA RESORT A/S (Arbejdspladsen ligger i Vesthimmerland kommune)

Du bliver en af drivkræfterne bag Himmerland Golf & Spa Resorts udvikling og drift af webshop og vores fysiske butik ved navn Proshoppen. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, fælles mål og en familiær kultur danner rammen om at levere unikke og nære oplevelser for alle, der besøger stedet.

I Himmerland skaber vi unikke oplevelser til den aktive livsnyder med golf, spa og business som bærende elementer. En helhedsoplevelse der vækker alle sanser og sender gæsten hjem med lysten til at vende tilbage. 

Vores Proshop er placeret centralt i resortet og har åbent 7 dage om ugen, året rundt. Vi leverer vejledning – giver anbefalinger og sælger udstyr og beklædning indenfor golf. Butikken er i vækst og vores next step er foruden ombygning også en webshop. Butikken har 2 fuldtidsansatte samt en afløser.

Foruden Proshoppen består resortet af 60 lækre værelser, 3 restauranter, 2 x 18-hullers golfbaner og 1 Par 3 bane. Vores Nordic Spa appellerer til golfere såvel som ikke-golfere og byder dig indenfor i et univers af spa og wellness. I tilknytning til bowlingcentret ligger badeland samt fitness center.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Kundebetjening
  • Udvikling og drift af webshop
  • Varebestilling
  • Opsøgende salg
  • Medvirke til udvikling samt forankring i driften
  • Teamplayer

Dine kvalifikationer og personprofil:

  • Du har en del erfaring med drift af webshop
  • Du har interesse i sport og gerne golf
  • Du er innovativ og ser muligheder
  • Du motiveres af at levere service
  • Du arbejder struktureret og engageret
  • Du er løsningsorienteret og serviceminded - selv i pressede situationer
  • Du ønsker at blive en del af et team som arbejder for hinanden
  • Kan arbejde hverdag som weekend

Vi tilbyder:

  • En attraktiv stilling i en virksomhed i stor udvikling
  • Muligheden for stort ansvar og medindflydelse - såvel i driften som i din egen hverdag
  • At blive en del af en større organisation med karrieremuligheder
  • En attraktiv lønpakke med pension og flere bonusfordele i mange virksomheder

Stillingen er 30 til 37 timer alt efter dine ønsker. Vi afholder løbende samtaler og ansætter når den rigtige kandidat er der. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Jonas Rasmussen på tlf. 9649 6107

Ansøgning sendes til job@hgsr.dk

Samarbejdspartnere

Himmerland Golf & Spa Resort
Lars Larsens Vej 1 – 9640 Farsø
+45 9649 6100
hgsr@hgsr.dk

Find kontakt
Køb gavekort