Himmerlands Historie icon

Himmerlands Historie

Når man kører ind af Lars Larsen Vej, så fornemmer man, at her er en historie at fortælle. Mange taler om historiens vingesus man mærker, når man besøger kendte pladser rundt i verden. Fornemmelsen her ligner den. Læs historien om Himmerland Golf og Spa Resort her:

Vores historie

Himmerland Golf & Spa Resort
1979 - 1990

1979

Flexplan præsenterede det færdige oplæg til HGCC (Himmerland Golf & Country Club). Grundidéen var, at hver husejer ved huskøb skulle købe en kommanditanpart i centeret. Det var således en forudsætning, at samtlige 300 husejere ejede en anpart i centeret, og at man derved var fælles om driften af alle centerfaciliteter.

1985

Flexplan-koncernen kom i økonomiske vanskeligheder, og husejerne forsøgte selv at køre centret videre – det var dog uden det store held.

1987
Samtlige aktiver i HGCC blev overtaget af et nyt A/S med Lars Larsen, Birdie Thinggaard og Hans-Erik Møller-Hansen som A-aktionærer.
Det var også her, at anlægningen af den nye 18-hullers bane, New Course, begyndte.

1990 - 2000

1990
I 1990 står New Course klar til åbning.
Vestergården bliver købt personligt af de tre A-aktionærer, og her bliver Europas største indendørs golftræningsanlæg på 2.000 m2 anlagt.
Ombygningen af det der var det gamle plejehjem i Flejsborg, starter og åbner senere på året som et hyggeligt golfhotel med 16 dobbeltværelser.
1992
Hans-Erik Møller-Hansen sælger sin andel til de to andre.
1997
Par 3-banen bliver udvidet i foråret med seks nye huller og bliver dermed en 18-hullers attraktiv kortbane med navnet ”Bette Course”.

2000 - 2010

2002
Himmerland Golf & Resort Hotel bliver indviet. Hotellet har 60 værelser, med plads til 170 overnattende gæster.

2007
Birdie Thinggaard vælger at sælge sin aktieandel til Lars Larsen, som herefter er eneejer af HGCC.

2011 – nu

2011
Arbejdet på Himmerlands nye centerbygning påbegyndes i april.
Himmerland får i maj et nyt træningsanlæg i samarbejde med 3 sponsorer — Nike Golf, Carlsberg & Jeld-Wen. Den nye driving range kaldes nu Nike Performance Fitting Studio.
Omlægning af PGA New Course til Backtee Course påbegyndes i juli.

2012
I forbindelse med. at den nye centerbygning og omlægningen af New Course snart bliver færdig, skifter Himmerland Golf & Country Club navn til Himmerland Golf & Spa Resort i maj.
I juli flytter receptionen og proshoppen ind i den nye centerbygning, hvor de nye konferencefaciliteter også er klar til at blive taget i brug.

2013
De sidste faciliteter i den nye centerbygning åbner i januar, herunder Nordic Spa Himmerland, fitnesscenteret, badelandet, bowlingcenteret og aktivitetscenteret.
I løbet af foråret bliver Arkaden, Brasseriet og restaurant P.O.L.O. renoveret.
Backtee Course genåbnes for greenfee gæster i april efter den omfattende baneomlægning.
I maj bliver det offentliggjort, at European Tour kommer til Himmerland i 2014-2016. Se billeder fra pressemødet.

2014

I løbet af foråret gennemgår køkkenet en omfattende ombygning, og centeret udvides med et nyt klubkontor, golfomklædningsfaciliteter og VIP locker room.
Den nye Adventure Golf-bane åbner i august, hvor man kan spille 9 af verdens mest kendte huller i miniature format. Inspiration bag hullerne er især hentet i USA og Storbritannien, men også på vores egen Backtee Course, som er en del af European Tour.
Den første udgave af European Tour turneringen “Made in Denmark” afvikles på Backtee Course fra den 14.-17. august. Ud over de mange spillere, European Tour-personale og frivillige medarbejdere, der deltager i turneringen, bliver mere end 80.000 tilskuere budt velkommen i Gatten i løbet af de 5 dage. Dertil får Himmerland æren af at byde H.K.H Kronprins Frederik velkommen, da han deltager i Pro/Am turneringen om onsdagen.
Himmerland får endnu et kongeligt besøg i september, når H.M Dronningen og H.K.H Prinsgemalen kigger forbi til en lækker frokost under deres besøg i Vesthimmerlands kommune.
I november bliver Himmerland Golf & Spa Resort kåret som Danmarks Bedste Golfhotel 2014 ved World Golf Awards.

2015

Made in Denmark er vært for endnu en European Tour turnering i Himmerland Golf & Spa Resort i august 2015, og Made in Denmark Challenge Tour spilles på Royal Golf Club i København fra den 14.-17. maj.
Den nye Arkade Boutique åbner ved siden af Proshoppen i påskeferien og tilbyder et udvalg af luksus produkter, herunder dame- og herretøj, parfumer, smykker, solbriller m.m.

2016

I 2016 åbner Himmerlands Købmands butik. Her er det muligt at forsyne sig med et mindre udvalg af dagligvarer, morgenbrød, kioskvarer og hjemmelavede pizzaer. Dette til stor glæde for besøgende, golfspillere og sommerhusejere i området.
Made in Denmark afvikles for 3. år i Himmerland Golf & Spa Resort og som den sidste tællende turnering til Ryder Cup kvalifikationen.

2017

Efter en 3-årig aftale fra 2014-2016 gjorde Lars Larsen det muligt for organisationen bag Made in Denmark, at benytte Himmerland Golf & Spa Resort igen i 2017 til stor glæde for de spillere, gæster, lokalområdet og ikke mindst staben bag resortet.
I 2017 blev der også etableret en udendørs legeplads i forlængelse af Adventure Golf banen.

2018
I 2018 startede en renovering af resortets egne golfhytter. Disse hytter er en integreret del af områdets ca. 300 huse, der sammen har skabt et fællesskab og et samfund, der giver liv og samtidig nyder godt af resortets udvikling af området og ikke mindst de opdaterede faciliteter hotellet tilbyder - både golfmæssigt, men også i forhold til forplejning, spa, og øvrige aktiviteter.
I slutningen af 2018 påbegyndte man også etableringen af et legerum for de mindste børn i forlængelse af aktivitetsrummet ovenpå bowlingcenteret.

2019

Himmerland Golf og Spa Resort gennemførte i foråret en totalrenovering af samtlige af hotellets 60 værelser. Også Nordic Spa og badelandet blev finpudset og opdateret med nyt inventar. Brasseriet og Arkaden fik også et løft med nyt inventar i stilrent nordisk look.
I foråret 2019 blev Nordic Spa på Himmerland Golf & Spa Resort nomineret ved Danish Beauty Award 2019 i kategorien Årets Spa og selvom konkurrencen var hård fik Nordic Spa en flot 3. plads.
Også købmandsbutikken åbnede til sæsonstart, hvor ”Pizzaen kom tilbage i Himmerland”. Hver dag serveres lækre pizzaer til glæde for hotellets gæster, husejere men også som take away for lokalbefolkningen.
Den store folkefest Made In Denmark vendte ”hjem” til Himmerland efter et kort besøg i Silkeborg i 2018. Made In Denmark 2019 blev en del af forårets klassikerne og en del af Race to Dubai.
19. august sov ejer, Lars Larsen, stille ind efter et sygdomsforløb. Han blev 71 år gammel. Æret være hans minde. Himmerland Golf & Spa Resort er nu en del af Lars Larsen Group.

 



{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom ;(
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen