Book ophold
Book ophold

Spafaciliteter

Nordic Spa indbyder til velvære, ro og selvforkælelse.
Med en palette af muligheder inden for behandlinger og bade er der lagt op til skønne timer i fantastiske rammer, der lader kroppen og sindet få en pause fra hverdagen.

FINSK SAUNA
På terrassen finder du den finske sauna – en klassisk saunaoplevelse med høj temperatur og lav luftfugtighed. Oplev, hvordan du sveder affaldsstofferne ud, mens varmen stiger.

KOLDT CHOKBAD
Det udendørs koldtvandskar ligger ved siden af den finske sauna. Efter en varm og svedig tur i sauna, er det forfriskende med et koldt dyp. Skyld sveden af under bruseren, fat mod og hop i! Bevæg dig gerne et par gange mellem henholdsvis sauna og det kolde chokbad for at styrke blodgennemstrømningen i kroppen.

RELAX BASSIN
Vores relaxbassin er afskærmet fra det øvrige område, så du i fred og ro kan nyde det varme vand.

DAMPBAD
Dampbad er sundt for huden, det hjælper huden med at åbne porerne og udskille affaldsstoffer.

BIOSAUNA
Denne sauna er ikke så varm som den traditionelle finske sauna. Biosaunaen løsner op i muskler og led og giver en dejlig varm og rolig følelse i hele kroppen.

SPA BAD
Både inden- og udendørs finder du et spabad, hvor du kan slappe af, mens kroppen masseres blidt af boblerne i det varme vand.

SALTBAD
Vores store saltkar har en positiv og lindrende effekt på både hud og muskler. Føl dig vægtløs i det varme, saltholdige vand, mens svie, kløe og tørhed lindres. Skyld saltvandet af umiddelbart efter brug. 

KNEIPP KANAL
I kneipp kanalen bliver fødderne masseret blidt, mens du bevæger dig rundt på de runde sten. Halvdelen af kanalen er varm, mens den anden halvdel er kold. Disse temperaturskift påvirker kredsløbet positivt og styrker kroppens selvhelbredende egenskaber. 

Fodbad
Vi har et dejligt selvbehandlingsfodbad, hvor du selv bestemmer varmen på vandet. Du putter blot en ske mineralsalt i vandet og sidder i 15-20 minutter, hvor du nyder varmen og den godgørende virkning af mineralsaltene.

Book ophold

Fra 695,- per person

Basis spaophold

Forkæl dig selv eller hinanden og book Himmerlands basis spaophold.

1 entré til Nordic Spa Himmerland
Overnatning inkl. morgenbuffet
Fri adgang til badelandet & fitnesscenteret

Middag i restauranten kan tilkøbes

Fra 1.295,- per person

Romantisk spaophold

Skal der lidt mere forkælelse til - så glæd hinanden med et ophold med ekstra overraskelser samt ren forkælelse i både spa og restaurant.

Bobler & sødt samt massageolie på værelset ved ankomst
1 Entré til Nordic Spa
3-retters middag i restauranten
Overnatning inkl. morgenbuffet
Fri adgang til badeland & fitnesscenteret

Fra 1.845,- per person

Luksus spaophold

Når intet er godt nok! Med dette ophold er der kræset for oplevelsen.

2 entréer til Nordic Spa
1 spabehandling* inkl. en lille gave
5-retters menu i restauranten
Overnatning inkl. morgenbuffet
Fri adgang til badeland og fitnesscenteret

Samarbejdspartnere

Himmerland Golf & Spa Resort
Centervej 1 – 9640 Farsø
+45 9649 6100
hgsr@hgsr.dk

Find kontakt
Køb gavekort